Flot sølvmedalje til Skjold i Klintløbet på Stevns

7. august 2026 08:00 , af Steffen Lundstrøm

Lørdag d. 1. august blev Klintløbet på Stevns afholdt for 5. gang ud for den fascinerende klint, der danner en smuk baggrund på hele ruten. Deltagerne kan vælge to distancer: Den lange rute på 25 km eller den korte på 12,5 km hovedparten vælger den korte kategori.

Ungdomsroerne Aksel, Elias og Frederik repræsenterede Skjold og valgte naturligvis den lange distance – selvom båden også skulle ros frem og tilbage fra Svanemøllehavnen! De gæve Skjoldere var bl.a. oppe imod langdistanceroere fra Roklubben Viking, der plejer at vinde suverænt hvert år. Ikke destomindre kom Skjolds båd først over målstregen! De var imidlertid oppe imod tre mastersroere, hvorfor der skulle beregnes handicaptider:

1. Viking I
Rene Hansen(1)
Henrik Flintholm(2)
Jørgen Zangenberg(cox)
Handicap: 0.934. Tidsforbrug: 2:19:26. Handicaptid: 2:10:14.

2. Skjold I
Aksel Buch Hansen(1)
Elias Ytte Ørnebjerg Larsen(2)
Frederik Leth(cox)
Handicap: 0.986. Tidsforbrug: 2:18:39. Handicaptid: 2:16:43.

De unge Skjoldere var oppe imod fem erfarne besætninger men fik altså kæmpet sig til en flot sølvmedalje. Tillykke med den imponerende bedrift! Alle resultater kan ses her

Billederne i denne nyhed er taget af Mette Bacher. Det anbefales varmt at læse hendes glimrende reportage om Klintløbet på Roinfo.dk.